Amaliehaven i København
Et stort springvand i midten af haven er placeret i Frederiksgades akse, Amalienborgaksen, der binder hele området sammen. I hver ende af parken er der placeret et vandfald, og en stor sort sol stiger op over “horisonten”. De fire bronzesøjler er skabt af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro, I haven gror der japanske kirsebærtræer, blomstrende medio april.
Der er turistattraktioner både for og bag og til alle sider, hvis man lader blikket glide rundt fra springvandet ved Amaliehavens centrum. Amalienborg, Rytterstatuen, Marmorkirken og Operaen for blot at nævne et par stykker. Mens de voksne nyder udsigten, vil ungerne helt sikkert nyde at stikke fingrene i springvandet eller at lege skjul bag de fire kunstneriske søjler, der omkranser det. Og når det ikke er sjovt længere kan man slentre en tur igennem det symmetriske anlæg, mens man nyder duften fra de smukke rosenbede.
Amalienborg Slot i København
Amalienborg har navn efter Frederik 3.s dronning Sophie Amalie, der fik opført lystslottet Sophie Amalienborg på stedet. Slottet brændte i 1689, mens slotshaven bestod indtil 1748, da den måtte vige for Frederiksstaden i København.
I begyndelsen af 1750 begyndte opførelsen af 4 nye palæer på Amalienborg Slotsplads, og målet var, at palæerne udvendigt skulle være identiske, mens der skulle være plads til variation indvendigt i palæerne. Resultatet blev følgende 4 palæer:
- Christian VII’s Palæ, eller Moltkes Palæ – det sydvestlige palæ, som er dronningens gæste- og repræsentationspalæ.
- Christian VIII’s Palæ, eller Levetzaus Palæ – det nordvestlige palæ, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg.
- Frederik VIII’s Palæ, eller Brockdorffs Palæ – det nordøstlige palæ, som tidligere var dronning Ingrids bolig, og som i dag er fuldstændig istandsat og moderniseret, og som danner basis for kronprinseparrets bolig.
- Christian IX’s Palæ, eller Schacks Palæ – det sydøstlige palæ, som er dronningens residenspalæ.
Hvert palæ har en hovedport og en køkkenport. Hovedportene er dem, som ligger ved Amaliegade, mens køkkenportene er dem, som ligger ved Frederiksgade.
I dag kan publikum besøge to af Amalienborgs Palæer: Christian VIII’s Palæ, som delvist er indrettet som museum for den glücksborgske kongeslægt og Christian VII’s Palæ, der som nævnt bruges af Dronningen som gæste- og repræsentationspalæ, og fra tid til anden er åben for rundvisninger og i forbindelse med særudstillinger.
Besøgene kan også beundre de 4 palæer udefra, og se på rytterstatuen af Frederik V, der betragtes som en af de fornemste rytterstatuer i verden, og som er placeret midt på Amalienborg slotsplads i København.
På Amalienborg Slotsplads kan man også følge med i livgardens vagtskifte, som finder sted hver dag omkring kl. 12:00.
Arken på Københavns Vestegn
ARKEN på Københavns Vestegn er tegnet af arkitekt Søren Robert Lund og blev indviet den 15. marts 1996, som en del af Kulturby 96, og ARKEN åbnede i 1996 som et led i et projekt, der skulle gøre området syd for København mere kulturelt attraktivt. ARKEN er på mange måder en naturlig del af udviklingen af København. Allerede fra byfornyelsens start i 1960erne blev området syd for hovedstaden, Københavns Vestegn, etableret som udflytterkvarter for beboerne i Københavns Bro-kvarterer. Det betød, at kommunerne på Københavns Vestegn voksede voldsomt i indbyggertal op gennem hele den sidste halvdel af det 20. århundrede.
Denne tendens blev forstærket af den øgede indvandring til Danmark. Kommunerne syd for København blev populære boligområder for folk af især kurdisk, tyrkisk og pakistansk herkomst. For første gang opstod der større multikulturelle kvarterer i Danmark.
I forlængelse af udviklingen i den danske kulturpolitik var det således naturligt at etablere en kulturinstitution, der kunne give den nye store befolkning på Vestegnen mulighed for at opleve den største nationale og internationale billedkunst i deres eget lokalområde.
Det var denne ambition, der bar etableringen af ARKEN Museum for Moderne Kunst gennem det politiske system, og ARKEN førte til en af de større danske kulturinvesteringer i anden halvdel af det 20. århundrede, og ARKEN på Københavns Vestegn er herved blevet en satsning af internationale dimensioner.
ARKEN har i tidens løb opbygget en samling på næsten 400 kunstværker med hovedvægt på dansk og international samtidskunst, og ARKEN udstillede kunst, der tager udgangspunkt i årene efter 1945. Af kunstnere repræsenteret på Arken kan nævnes Olafur Eliasson, Elisabeth Toubro, Damien Hirst, Andres Serrano m.v. Arken rummer endvidere Asger Jorns Læsø-malerier fra 1965, som i 1986 blev overført til de lærreder, der deponeret af Københavns Kommune i dag hænger i Arkens boghandel.
ARKEN viser udstillinger med de største, modernistiske kunstnere parallelt med udstillinger af samtidskunst – fra de nye, unge talenter til de etablerede navne. ARKEN ligger i naturskønne omgivelser lige mellem Ishøj Havn og den lange sandstrand. Så er du typen, der har badebukser med på museum, så er sandstrandene nedenfor museet også et besøg værd, eller en gåtur i den smukke natur.
Museet har også en café, der hænger som en redningsbåd på siden af ARKEN. Gulvplankerne af teak er lagt som på et skibsdæk, og dette er en af de bedste udsigter på Københavns Vestegn med en fantastisk udsigt over Køge Bugt, hvor museumsgæsten som en kaptajn kan holde øje med horisonten gennem de store panoramavinduer.
Botanisk Have i København
I Københavns Botaniske Have dyrkes ca. 13.000 forskellige plantearter fra alle klimaområder: Fra Grønland i nord til Chile i syd; fra de største kontinenter Asien og Amerika til eksotiske små øer som Galapagos-øerne, Påskeøen og Tasmanien.
Den 10 hektar store Botaniske have er et besøg værd på alle årstider. Haven er anlagt på et område af de tidligere forsvarsværker omkring København. Søen er derfor en del af den tidligere voldgrav, og stenhøjene er rester af de tidligere bastioner. De tager i dag gæstfrit imod bjergplanter fra hele verden, blandt andet Grækenland, Jugoslavien, Alperne og Grønland. I haven er der både samlinger af etårige planter og flerårige stauder fra alle verdens lande, men der er naturligvis også et område, hvor der er særlig mulighed for at dyrke og studere de danske planter.
Palmehuset
Det store Palmehus er en seværdighed i sig selv. Det stod færdigt i 1874, da den nuværende Botaniske have blev anlagt. Palmehuset var dengang meget moderne med store glaspartier til afløsning af de traditionelle, opmurede overvintringshuse. Inspirationen til huset kom fra brygger Jacobsen fra Carlsberg. Han var formand for den komité, som anlagde Botanisk Have, og havde i forbindelse med et besøg i London set Crystal Palace.
Palmehuset på 2.500 m2 er 90 m langt og 20 m højt på det højeste sted, hvor palmer og koglepalmer trives i tropisk klima. Hvert af de fem huse, som tilsammen udgør Palmehuset, har sit eget klima. Her er tropisk sump og vandområder med ris, papyrus, kæmpeåkander, mangrovetræer med støtte- og ånderødder med mere. Og her er tropisk regnskov med meget høje træer og tilmed tropiske nytteplanter som mango, kakao, tamarind, papaya, banan og meget andet. Fra de lidt tørrere og køligere egne omkring Middelhavet er der korkeg, nåletræer, akacietræer, eucalyptus og rosmarin.
Orkidéhuset, truede plantearter – og en 400 år gammel kaktus
I den Botaniske Haves Orkidéhus dyrkes mange forskellige orkideer, nogle kun til pynt, andre er historiske planter indsamlet på danske ekspeditioner i midten af 1800-tallet, og endelig er der en enkelt nytteplante, nemlig vanilje. Foruden orkideer kan man også se begonia og ananas. I et drivhus for sig selv dyrkes nogle af havens mest værdifulde planter. Det er planter, der er truet af udryddelse i naturen. Mange af disse planter kommer fra øer som Madagaskar, Reunion, Rodriques, Hawaii og Galapagos.
En anden af seværdighederne i den Københavns Botaniske Have er den mere end 400 år gamle kaktus, Svigermors Marokkopude.
Botanisk Haves åbningstider:
Sommer:
1. Maj – 30. Sept. Kl: 8:30-18:00
(Alle dage)
Vinter:
1. Okt. – 30. April Kl: 8:30-16:00
(Mandag lukket)
Gratis entré
Flyvergrillen i København
Helt ude for enden af Amager Landevej, hvor vejen ender ved en af Københavns Lufthavns landingsbaner, ligger en af Danmark mere specielle grillbarer, Flyvergrillen. Her kan man både få sulten stillet, og samtidig holde øje med starter og landinger i Københavns Lufthavn. Flyvergrillen har Danmarks bedste udsigt til landingsbanerne i Københavns Lufthavn.
Flyvergrillen kom til verden i april 1972 – i første omgang i form af et lille ishus på en ladvogn, der hver dag blev trukket ned for enden af Amager Landevej. Ishuset blev hurtigt et populært udflugtsmål, og efterhånden voksede omsætningen så meget, at man også begyndte at sælge pølser og hotdogs, og dermed var Flyvergrillen en realitet.
Indenfor i selve grillbaren har de mange flyfans hængt fotos af forskellige passagerfly op, og desuden hænger der modeller af passagerfly ned fra loftet. Vil man være helt up-to-date med flytrafikken, kan man naturligvis via tekst tv følge med i afgangs- og ankomsttiderne.
Den nuværende ejer har i øvrigt tilladelse til at udvide Flyvergrillen i op til 14 meters højde. Derfor kan de mange flyfans se frem til at få en endnu bedre udsigt over lufthavnen, når indehaveren på et tidspunkt får råd til at bygge en udsigtspavillon oven på den nuværende bygning. Flyvergrillen har åbent hver dag hele året rundt fra kl. 10.30. Dog holder man lukket juleaftensdag og 1. juledag samt nytårsaftensdag.
Hvis du er så uheldig at ramme en lukkedag, så må du starte din Weber gasgrill op derhjemme.
Frilandsmuseet i Lyngby nord For København
Frilandsmuseet, som er en del af Nationalmuseet og er ca. 100 år gammelt. Museet ligger ved den smukke Mølleådal i Kongens Lyngby og breder sig over et 36 ha stort område, der rummer ca. 100 gamle gårde og huse, foruden vand- og vindmøller. Husene er alle flyttet hertil fra deres oprindelige hjemsted og fortæller om livet på landet i perioden 1650-1950 i landets forskellige egne og i forskellige sociale lag. De er hver især indrettet med møbler og redskaber, så de ser ud, som da de var i brug, og haver og landskaber er indrettet, så de passer til de enkelte bygninger. Gamle danske husdyrracer kan desuden opleves på nært hold.
Derfor kan man komme rundt i hele Danmark både geografisk og historisk på en eftermiddag – også selv om man befinder sig midt i byen og tæt på Københavns centrum.
Museet har restaurant, kiosk og spisepladser, hvor man kan nyde medbragt mad. En tur med hestevogn museet rundt er også en mulighed. De charmerende åbne omgivelser indbyder i godt vejr til en skovtur midt imellem de fine bindingsværks-huse og stråtækte gårde og bygninger fra 1600-tallet og fremefter. Museet er derfor helt ideelt som udflugtsmål en lun forårs- eller sommerdag for hele familien.
Københavns Biografer
Her er et udpluk af nogle af Københavns hyggeligste biografer:
Grand Teatret
Grand Teatret har en historie, der går helt tilbage til 1923, og derfor er Grand Teatret en af byens ældste og mest traditionsrige biografer. Her vises primært kvalitetsfilm med vægten lagt på de europæiske – og ikke mindst franske film.
Dagmar Teatret
Ligesom i Grand Teatret henvender repertoiret i Dagmar Teatret sig typisk til det modne, voksne publikum. Dagmar har eksisteret siden 1883, hvor det blev åbnet som et rigtigt teater, men siden 1939 har her været biograf.
Falkoner Biografen
Falkoner Biografen på Frederiksberg er en af byens nyeste biografer. Her har man lagt vægt på detaljerne i indretningen, og alt er nyt og moderne. Som ny biograf har man også lagt vægt på de nyeste film, og her vises hovedsagligt danske og amerikanske premierefilm.
Imperial Biografen
Imperal har Københavns største biografsal med plads til cirka 1.100 biografgængere, og der er lagt vægt på, at både lyd og komfort helt i top. Her vises hovedsagligt danske og amerikanske premierefilm med vægten lagt på actionfilm, hvor biografens fantastiske lyd set up kommer til sin fulde udfoldelse.
Empire Bio
Empire Bio på Københavns Nørrebro er kendetegnet ved, at den har luksussæder med dobbelte armlæn og masser af benplads ved alle rækker. Bageste række i hver af de fire sale har brede dobbeltsæder. En biograf der i design og indretning skiller sig ud fra mængden. I Empire Bio vises primært danske og amerikanske premierefilm.
Metropol Biografen
Metropol biografen tæt ved Rådhuspladsen og Tivoli er en af Københavns mest traditionsrige biografer. Biografen, som tidligere hed Palladium, har gennemgået en omfattende renovering, og fremstår nu som en ny og moderne Metropol biograf. I Metropol Biografen vises primært danske og amerikanske premierefilm.
Det Danske Filminstituts biograf – Cinemateket
Cinemateket lægger vægt på at vise et bredt udvalg af klassiske og kunstneriske film. I Cinemateket biografen vises blandt andet de nyeste kort- og dokumentarfilm og afgangsfilmene fra Den Danske Filmskole. Cinemateket kører hver måned en tema måned, og hver måned udgiver Cinemateket et komplet program over, hvilke specielle film og temaer de har valgt at sætte fokus på. Desuden har Cinemateket en café og restaurant samt bog- og videohandel.
Københavnske Kirker og Kirkegårde
I Danmark sikrer den Danske Grundlov religionsfrihed. Flertallet af alle danskere tilhører dog den danske Statskirke, som er lutheransk protestantisk, og kristendommen i Danmark blev indført omkring 1000-tallet og i gjort officiel i 1536 via Reformationen.
I København er brande og krige årsagen til mange af de kirker, som man finder i dag, og på nær få undtagelser er næsten alle af Københavns kirker opført efter midten af 1500-tallet.
Hvis du synes, at det er interessant at opsøge berømtheders sidste hvilested, kan det anbefales at besøge en af følgende kirkegårde.
Assistens Kirkegård på Nørrebro i København
Assistentens Kirkegård blev oprettet i 1760, da pladsen på kirkegårdene indenfor voldene var blevet for trang. I de mere end 250 år Assistentens kirkegård har eksisteret, er den blevet det sidste hvilested for en lang række kendte danske personligheder. De kendteste er nok: H.C.Andersen, Søren Kierkegaard – og Regine Olsen, Martin Andersen Nexø, Niels Bohr og Kuhlau – men prøv at søge videre på kirkegårdens egen hjemmeside, og du kan finde flere kendte danskere.
Vestre Kirkegård i København SV
Vestre Kirkegård er Danmarks største kirkegård med et areal på omkring 54 hektar. Vestre Kirkegård blev anlagt i 1870 og er blevet udvidet flere gange.
Mange politikere og kendte danske kunstnere som for eksempel forfatterne Tove Ditlevsen og Herman Bang er begravet her, og det samme gælder skuespillerne Liva Weel og Mogens Wieth. Du finder også afdelinger for færinger- og grønlændergrave, grave for Frelsens Hær og for muslimer, samt grave for tyske soldater og flygtninge fra Anden Verdenskrig.
Det er også ved Vestre Kirkegårds Allé, at du finder den Katolske Kirkegård, hvor der står mindesten for faldne italienske soldater under Første Verdenskrig og for faldne franske soldater under Anden Verdenskrig. Ved siden af ligger den Mosaiske Begravelsesplads.
Københavnske Ølsteder
Mens vinen historisk set har udviklet sig omkring Middelhavet og i tæt kontakt med kristendommen, så har øllet udviklet sig flere forskellige steder, både geografisk og kulturelt. I Danmark har man således drukket øl i mere end 2000 år.
Når man serverer en øl, skal glasset være ordentligt rent, ellers vil kulsyren og skummet i øllen ikke blive optimalt. Endvidere er temperaturen vigtig, og øllet må ikke være hverken for koldt eller for varmt, øllet skal være tempereret, og for rigtige øl entusiaster, så skal øl glasset også have en særlig velegnet form!
Mikro bryggerier og ølbarer er i de senere år skudt op mange steder, og her er nogle udvalgte steder i København, hvor man værdsætter en god ølkultur med et bredt udvalg af forskellige typer af øl:
- Amagerhylden
- Bartof Café
- Berlin Bar
- Black Swan
- Brew pub
- Bryggeriet Apollo
- Byens Kro
- Café Blågårds Apotek
- Café Globen
- Café HIGH Q
- Café Langebro
- Café Svejk
- Charlie´s Bar
- Den Tatoverede Enke
- Guiness Pub
- Heidi’s Bier Bar
- Kalaset
- Kennedy´s Irish Bar
- Krut’s Karport
- Lord Nelson
- Mikkeller Bar
- Nørrebro Bryghus
- Panzón Vinbar
- Pegasus Vin og Ølbar
- Plan B
- Restaurant Kareten
- Trykbar
- Vinstue 90
- Væksthuset
- Ølbaren
- Ørsted Ølbar og Café
Marmorkirken i København
Ungerne kan sagtens få noget ud af en tur i og omkring Marmorkirken – dens kolossale størrelse i sig selv er nok til at imponere.I 1749 blev den første sten lagt til kirken, der var tænkt som en rokokokirke i norsk marmor. Derfor kaldes den for Marmorkirken, selvom det kun er den underste del, som er marmor. Kuplen på Frederikskirken er et af de kendte indslag i den københavnske skyline. Der er mulighed for selv at se den fantastiske udsigt fra kuplen. I perioden 1. september til 14. juni lørdag og søndag kl. 13 og 15 præcis. I perioden 15. juni til 31. august alle dage kl. 13 og 15 præcis.Det var arkitekten Nicolai Eigtved som tegnede Frederikskirken, der skulle være højdepunktet i Frederiksstaden. Eigtved døde, og arkitekten Jardin overtog projektet, som han gjorde så dyrt, at det blev opgivet. I omkring 100 år stod kirken som en romantisk ruin, indtil C.F. Tietgen i 1874 købte kirken og grundene omkring den, og så blev kirken endelig gjort færdig. I 2000 blev en omfattende rensning af facaden færdiggjort.
Inspirationen til Marmorkirken kommer fra Peterskirken i Rom, og bebyggelsen rundt om kirken minder om et lille stykke af Paris. I 1749 blev den første sten lagt til kirken, der var planlagt som en del af Frederiksstaden, og derfor fik den navnet Frederikskirken. Den var tænkt som en rokokokirke i norsk marmor. Derfor kaldes den i dag for Marmorkirken, selvom det kun er den underste del som er marmor.
I øjeblikket er metroselskabet i gang med at bygge en station ved Marmorkirken.
Nørrebro, en Bydel i København
Nørrebro er en bydel i København, og Nørrebro afgrænses mod sydøst af Søerne mod Indre By, mod nordvest af Ringbanen mod Bispebjerg, mod sydvest af Åboulevarden mod Frederiksberg og mod nordøst af Lersø Parkallé, Tagensvej og Nørre Allé mod Østerbro. Nørrebro har et areal på cirka 2,9 kvadratkilometer og ca. 70.000 indbyggere. Området er derfor lige så tæt beboet som eksempelvis Manhattan og er det tættest befolkede område i Danmark.
Nørrebro som vi kender i dag begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850′erne. Siden udviklede Nørrebro sig til et typisk Københavnsk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri.
Denne udvikling står dog i kontrast til andre dele af Nørrebro, der stadig kæmper med store sociale problemer. I “Den sorte firkant” omkring Blågårdsgade og områderne Lundtoftegade, Mjølnerparken og Aldersrogade er udpeget af Socialministeriet som særligt udsatte boligområder.I dag har Nørrebro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Over de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med etniske butikker.
Operaen i København
Operaen har fået stor ros for sin indre arkitektur og udsmykning, og akustikken skulle være i verdensklasse. Flere udenlandske journalister og dagblade roste også Operaen ved gallaforestillingen.
Det samlede etageareal i bygningen er ca. 41.000 m² fordelt på 14 etager, heraf 5 under jorden. De 7.000 m² bruges til de to scener og en foyer og 12.000m² er under jorden.
Den største scene, kaldet Store Scene, har plads til mellem 1.492 og 1.703 tilskuere afhængigt af, hvor stor orkestergraven er til den enkelte forestilling. Den kan rumme op til 110 musikere. Pladserne er fordelt på traditionel vis, med pladser på gulvet og på de tre balkoner. Den anden scene Takkelloftet, kan maksimalt rumme 180 tilskuere. Selve rummet, der kaldes en “black box”, kan laves om, så det passer bedst muligt til forskellige kunstformer, og rummer blandt andet 13 flytbare tårne.
I foyeren er der en café og en restaurent. Derudover er der ca. 1.000 øvrige lokaler/rum i form af prøvesale til opera, ballet, orkester, omklædningsrum og lignende.
Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere. Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede. Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.
Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller satte til at stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O’er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: “Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet … hans lyre lyser på himlen.”
Tal R, som har modtaget Carnegie Art Award, står for udsmykningen af Takkelloftets foyer. Det er hans hidtil største billede på 4 x 14 meter, et billede af solbåden, måske en hentydning til en skibsreder.
Malerier af Erik A. Frandsen, Sonny Tronborg, Lars Nørgaard, Pia Andersen, Jesper Christiansen, Niels Erik Gjørdevik og Kasper Bonnén beklæder væggene i områderne bag scenen.
Siden åbningen af Operaen har mange succesfulde forestillinger været opført på scenen, og Operaen er da også blevet en integreret og elsket del af det københavnske kulturliv.
I weekenden er det muligt at komme på rundvisning bag om kulisserne i Operaen, og billetter hertil kan både købes på Billetnet og i Det Kongelige Teaters Billetcenter. Foyeren er åben for gæster med billet til forestillinger fra kl. 17:00 på spilledage. Det er også oplagt at betragte Operaen fra vandsiden, og det gøres let med vandbus eller kanalrundfartsbådene.
Rosenborg Slot i København
Christian 4. holdt meget af Rosenborg Slot, og opholdt sig ofte på slottet, når han residerede i København, og det var på Rosenborg Slot han døde i 1648. Efter hans død overgik Rosenborg slot til hans søn Frederik 3. og hustruen Sophie Amalie, der foretog flere moderniseringer. Den sidste konge, der anvendte stedet til beboelse var Frederik 4., og Rosenborg blev opgivet i 1720 til fordel for Frederiksberg Slot.
Gennem 1700-årene opsamledes betydelige kunstskatte på Rosenborg, bl.a. ved tilgange fra flere af de kongelige dødsboer og efter Christiansborgs brand i 1794. Snart efter opstod ideen om et museum, og dette realiseres i 1833, som er De Danske Kongers Kronologiske Samlings officielle stiftelses år. Slottet åbnede 1838 for publikum, og man kunne her få en vandring gennem kongeslægtens historie fra Christian 4.’s tid til egen samtid – der var ved åbningen etableret et værelse med Frederik VI’s ting, selvom kongen først døde året efter.
Den kronologiske gennemgang, samt de møblerede interiører, som endnu i dag er Rosenborgs særpræg, introduceredes her for første gang i europæisk museumshistorie. Samlingen fortsatte med at vokse, og i 1960′erne blev der taget initiativ til at oprette en afdeling på Amalienborg for den nyere del af kongeslægten. Dette realiseredes 1977, og siden 1994 med lokaler i Christian 8.’s Palæ. Grænsen mellem de to afdelinger er sat ved 1863, således at på Rosenborg findes de oldenborgske konger, på Amalienborg de glücksborgske.
Skøjtebanen på Frederiksberg Runddel
Hvert år omdannes Frederiksberg Runddel til en skøjtebane. Her er en idyllisk stemning ved indgangen til Frederiksberg have og med udsigt til Frederiksberg Allé. Det meste af vinteren er Frederiksberg Runddel oplyst af lyskæder fra træerne, og i december sælges gløgg og æbleskiver på pladsen. Det er gratis at stå på banen. Man kan stå i sine egne skøjter eller leje et par til 40 kr. Sæsonen begynder i slutningen af november og slutter i slutningen af februar.
Man-Fre: 11.00 – 20.00
Lørdag: 10.00 – 20.00
Søndag: 12.00 – 20.00
Østerbro i København
Østerbro er kendt som den pæne og sobre bydel i København. Ikke så stille som Frederiksberg, men en del mere bymæssigt, dog med et umiskendeligt strejf af dekadent luksus, overklasse og landlig idyl. Mange bliver skræmt af denne ”pæne” facade, og afskriver bydelen, som snobbet og elitær. Men dykker man ned i de små gader finder man et utal af små perler.
Østerbro er primært centreret omkring Østerbrogade, der er Østerbros lange butiksåre med masser af små sidegader. Op ad Østerbrogade og Dag Hammarskjölds Allé (forlængelse af Østerbrogade) er der masser af spændende butikker, nye madsteder og hyggelige caféer. Men området omkring Østerbrogade indbyder også til ren og skær afslapning.
Nyd en is eller en kaffe ved Søerne, eller tag en tur ned ad de spændende sidegader – for Østerbro har det hele og mere til. På Østerbro kan anbefales diverse spændende specialbutikker på Østerbrogade og Nordre Frihavnsgade, ligesom man kan finde spændende butikker i Willemoesgade og Classensgade.
