Jeg var egentligt den indelukkede type da jeg var yngre, og godt ind i tyverne og de tidlige tredivere. Livet var egentligt behageligt, med en fornuftig uddannelse, et godt job og et pænt hus. Jeg så absolut ingen grund til, at rejse nogen steder hen. Selv når jeg havde ferie, brugte jeg egentligt bare det meste af min tid derhjemme. Hvorfor betale husleje for et sted, hvis man hader det så meget, at man rejser væk fra det så snart man får chancen?
Jeg er dog blevet af den overbevisning, at der er stor forskel på et “behageligt” liv, og et “godt” liv. Når alle ens primære behov er dækket, og alt går glat, så begynder dagene at ligne hinanden. Der sker aldrig noget nyt, og det begynder ærligt talt, at være lidt deprimerende. Vi mennesker har brug for udfordringer. Vi trænger til nye input, og mulighed for at udfolde os på måder, vi aldrig har gjort det før. Det er et stort skridt at gøre op med det magelige, for at kaste sig ud i det kaotiske: men hvis vi ikke gør det, risikerer vi at miste os selv.
Hvis man aldrig har rejst udenfor Danmark før, så vil man måske foretrække, lige at starte ud med nabolandende. Hvis man er mere eventyrlysten, så tager man måske lidt ned i Europa. Men grundet en lang række underlige tilfælde, så blev min første tur ud af kongeriget, en tur til Thailand. Jeg taler ikke ét ord Thai, og havde ingen anelse om, hvad der ventede mig. Måske man skulle have læst lidt op på tingene, men hvordan skulle jeg dog vide det – det her var første gang i mit liv, at den samme dag ikke bare ville spille igen og igen.
Det var ufatteligt kaotisk, at komme til Asien. Trafikken var fuldstændigt sindssyg (set med danske øjne), og det var meget nyt for mig, at skulle navigere rundt og kommunikere, uden at kunne tale Dansk med nogen. Jeg havde lidt engelsk-kundskaber, men der var langt imellem the Thai’er, hvor det var til nogen nytte – som oftest var kropssproget, og det at pege på ting, den eneste måde vi kunne kommunikere på.
Havde nogen fortalt mig, at tingene ville være sådan, var jeg nok aldrig taget af sted. Det lyder ikke som noget, jeg ville bryde mig om. Men da jeg stod i situationen, var den for ny og kaotisk til, at jeg brokkede mig over den – og med tiden, kom jeg faktisk til at elske det! Ikke to dage er ens her, og jeg har konstant nye oplevelser.
Jeg forlængede min ferie på ubestemt tid, og lejede mig en brugt Nissan. Hvad der skulle have været et par uger i Thailand, er nu blevet et liv, med trafikkaos og god mad i Asien. Jeg har kørt til Vietnam, Laos og Cambodia i min trofaste brugte bil, og lever et liv, der er komplet modsat af det, jeg havde i Danmark.
