Hvis du går og overvejer, at du vil købe en bil, som dit næste større køb, bør du også kende til dine muligheder for at anskaffe dig en leasing bil i stedet. Denne guide til bil leasing vil vise dig, hvordan du skal forholde dig, hvis du gerne vil købe eller lease en bil. Der er mange måder at få sig en bil på, og mange steder man kan handle, og de har alle deres fordele og ulemper.

Lads os først og fremmest starte ved forhandlerne. Når det handler om leasing, er der virkelig ikke noget galt med, at spørge ind til mulighederne for at lease en bil hos din lokale forhandler. Afhængigt af hvad du leder efter, når det kommer til model og fabrikat af bilen, kan du med al sandsynlighed finde nogle rigtigt gode tilbud hos din lokale forhandler. De har et stort udvalg af biler at vælge imellem, og du kan lease eller købe dem helt nye, eller endda tage et kig på nogle af deres brugte biler også, hvis det er noget forhandleren holder.

Du skal dog være opmærksom på, at nogle forhandlere har nogle tricks op på ærmerne. Det kan eksempelvis være det typiske eksempel, hvor de ”glemmer” at nævne nogle skjulte gebyrer, der står med småt på leasingkontrakten, eller at de udelader at nævne vigtig information omkring forsikringer med videre. Når du besøger en bilforhandler, skal du helst føle, at de lægger alt frem, og hjælper dig med at forstå de enkelte dele. Der er en del papirer involveret med bil leasing, og en del ting du skal være opmærksom på – så hvis det virker som om sælgeren bare skubber dig frem ad, og beder dig skrive under med det samme, så er det et dårligt tegn.

Hvis din leasing aftale ikke kommer med en forsikring, der dækker dine behov, så må du undersøge hvad det kan ske at koste dig. Tjek hjemmesider som bilglas.dk, og dan dig et overblik over, hvad typiske skader vil komme til at koste dig – er det noget du har råd til, og vil du eventuelt være bedre stillet ved et andet leasing selskab?

Hvis du dropper leasingen, og i stedet overvejer at købe en bil fra dens tidligere ejer, er der to ting, du skal spørge dig selv om. Sælger de en bil, som de har holdt meget af, og derfor har pudset og plejet? Eller sælger de bilen, fordi den ikke er i tilfredsstillende stand overhovedet, og de hellere vil have en anden? Fordelen ved at købe fra en privat ejer er, at du faktisk får større kontrol over købet, end hvis du gik til en forhandler. Du har også mere frihed til at forhandle dine egne betalingsbetingelser. Du står også med chancen for, at gøre en rigtig god handel, i forhold til, hvis du handler hos bilforhandleren. Selvfølgelig betyder billigt ikke, at det nødvendigvis er en bil af høj kvalitet.