Hvis du går og spiller golf med jævne mellemrum, så har du faktisk en del mere styr på golf, end langt de fleste andre mennesker har. Det føles måske som om du stadig er begynder, eller at alt hvad du ved ligger i håndleddet, men det er blot en illusion. Når vi begynder at forstå noget, kommer det til at virke så simpelt og selvsigende i vores hoveder, at vi ikke rigtigt kan se, hvordan den viden kan være værdifuld for andre. Men det er den!

Hvor længe tror du, at du ville være i stand til at tale om golf, hvis du stillede dig op på en scene foran 200 unge mennesker der var nysgerrige omkring emnet? Du skulle måske lige komme dig over lidt sceneskræk, og have noget tid til at forberede dig, men ellers vil du faktisk være overrasket over, hvor længe du kan stå der oppe og dele guld ud. Når din tale langt om længe var færdig, ville hver af de 200 publikummer sikkert kunne stille dig et unikt spørgsmål, fra deres individuelle perspektiv, som du også ville kunne give et nogenlunde svar på. Der ville være ting, du ikke kunne svare fyldestgørende på, men du ville stadig have en bedre idé om hvordan svaret kan findes, end dem der aldrig har rørt ved en golfkølle før.

Selv hvis det var 200 professionelle golfspillere du stod overfor, så ville der stadig være noget, som du ville kunne lære dem. Vi er nemlig alle unikke, og har vores egen tilgang til tingene. Vi har forskellige oplevelser, og det betyder, at vi kan bidrage til den fælles pulje med viden, på lige fod med alle andre. Jeg ville eksempelvis kunne dele nogle gode råd om, hvordan man bedst spiller Golf i Silkeborg, med selveste Tiger Woods. Han har aldrig sat fod på en golfbane i Silkeborg, så vidt jeg ved, men det har jeg. Han ville selvfølgeligt kunne lære mig endnu mere om golf sådan helt generelt.

Men målet med denne artikel er blot, at gøre dig opmærksom på, at du ved mere end du tror. Ved at samle den viden, og pakke den ind på en måde som er værdifuld for andre, vil din forståelse for golf blive styrket og strammet op. Du kan altså på én gang være til gavn for mennesker, der har en nysgerrighed for golf men aldrig rigtigt har taget sig sammen til at prøve det, og hjælpe dig eget spil på vej. Opsøg alle muligheder du kan for at tale om din passion for golf, og vær klar til at svare på spørgsmål. Når du får et spørgsmål du ikke helt kan svare på, så skriv det ned, og find ud af hvad svaret er. En god golfspiller udvider konstant sin horisont.