Du står overfor at skulle have en ny bil. Måske er det din først bil nogensinde, og du er på ganske bar bund når det kommer til mulighederne. Det kan også være du har haft bil før, men er opmærksom på hvor meget tingene har ændret sig siden dit sidste bilkøb: større forandringer i økonomien, nye afgifter og ikke mindst nye muligheder. Hvad end dit udgangspunkt er, er det vigtigt at sætte sig ordentligt ind i sagerne før man brager ud og brænder de mange månedslønninger af på drømme-bilen.

 

 

Mulighed #1: Du Køber en Splinter Ny Bil

Det kan være åhhh så fristende at købe en helt ny bil. Du kommer ned i butikken og kan se alle mulighederne. Alle bilerne er lækkert nypudsede, og du kan stadig dufte det fabriksnye læder. Der er ikke så meget som en ridse i lakken, alt er bare helt perfekt. Du forstiller dig selv rulle den ud over fortovskanten, køre gennem byen og modtage folks misundelige blikke. “Det der er godt nok en lækker bil!”, og måske endda “Ham der forstår at passe på sin bil!”. Du har da også de bedste intentioner om at holde bilen så flot som da du købte den – den er jo lækker, og en lækker bil fortjener at blive holdt sådan! Men et hurtigt tip fra virkeligheden: sådan bliver det ikke. Dagligdagen rammer, og det at pudse den ikke-længere-helt-så-nye bil står ikke engang på to do listen. Din bil bliver én blandt mange der kører rundt på vejene, og du nyder ikke længere godt af de misundelige blikke. Den sidste og største lussing kommer, når du står og skal have fat i den næste drømme-bil: prisen du kan sælge din gamle bil for er langt under hvad du havde forventet på så kort tid. Du havde hørt om det, men nu ved du det: din splinternye bil falder ufatteligt meget i pris i samme øjeblik du har kørt den fra bilforhandleren og hjem i garagen.

 

Mulighed #2: Du Køber en Bil Brugt

Du får ikke helt samme lækre oplevelse, når du er ude og kigge på brugt-markedet. Bilerne er lidt støvede, de finere detaljer er slidte og det er tydeligt du ikke er den første til at sætte dig i sæderne. Til gengæld kan du gøre en rigtig god handel, og samtidig undgå smækket når du senere skal sælge. Hvis du er god til at forhandle, kan du endda slippe af sted med at sælge bilen til samme eller højere pris, end du købte den for i sin tid. Det giver dig altså mere frihed til at skifte bil næste gang du ser et godt tilbud, og gør mindre ondt på pengepungen. Med en Brugt Bil går du hjem med følelsen af at have gjort en god handel, fremfor en helt ny-poleret bil. Misundelsen kommer ikke som blikke fra fremmede, men som kommentarer fra familie og venner der vil høre hvordan du fik den bil til den pris. Hvis du endelig vil have de misundelige blikke, så må du kigge efter tilbud på lækre biler der bare trænger til lidt istandsættelse – du vil blive overrasket over hvor meget man kan opnå på et par timer med pudsning og pleje af en gammel bil.

 

Mulighed #3: Du Leaser en Bil

Hvad hvis du er den super krævende type, der vil have det bedste fra begge verdener? Du  bare have noget nyt og lækkert der får folk til at vende sig på gaden, men du har ikke lyst til at skulle tømme bankkontoen på det. Det ville da også være lækkert, hvis du i modsætning til den nye bil kan vedligeholde den gode opmærksomhed, selvom hverdagen ikke giver tid til at nusse og pleje om bilen, synes du ikke? Det er her du kan overveje en leasing Bil. Med leasing af en bil har du pludseligt råd til en rigtigt lækker bil, og skal ikke tænke på mange af de minusser du står ved i et traditionelt køb af en ny bil.