Når du sender et brev til nogen, og det indeholder nogle meget private oplysninger – måske græder du hjertet ud til en god ven, eller måske er du ved at sende en jobansøgning indeholdende dit CPR nummer – så har du en forventning om, at den eneste der kommer til at læse brevet, er den person hvis addresse du har skrevet på konvolutten.

Der er dog ikke noget magisk over et brev, og hvem som helst kunne egentligt åbne det undervejs på rejsen, og læse hvad du har skrevet. Nogle kunne sprængs postkassen i luften nytårsaften, og en tilfældig forbipasserende kunne deredrer gå hen og samle dit brev op. Postmanden der henter eller afleverer brevene kunne vælge, at give efter for sin nysgerrighed, og åbne dit brev. I forbindelse med sorteringen af breve hos Post Danmark kommer dusinvis af mennsker i kontakt med dit brev, og de kunne ligeledes snuppe det, hvis de pludseligt fik lyst.

Det eneste der stopper dem er, at vi har meget stramme love i Danmark, når det kommer til privat post. Hvis nogen åbner et brev, der ikke er til dem, risikerer de meget høje straffe – enddog fængselsstraf! Det, kombineret med skrappe krav til post-leverandørene for, at kunne dokumentere hvor brevene er i verden, og hvem der har håndteret dem, skaber en vis sikkerhed for, at de nysgerrige mennesker ikke læser med. Derudover har de gode gamle konvolutter en vis indbygget sikkerhed, idet man let kan se, hvis brevet har været åbnet undervejs: så hvis nogen har læst med, vil modtageren ofte kunne se det.

Men tingene er blevet digitale endnu, og det har gjort problematikkerne omkring privatliv endnu større. Nu om dage bliver der sendt meget få breve, men aldrig er der blevet sendt så mange ting over Internettet. Jobansøgninger sendes via email, over servere håndteret af private virksomheder. Personlige beskeder og fotos sendes via de sociale medier, og håndteres igen af virksomheder, der ikke er nogen særlig kontrol med. Hvis nogen her læser med: host internetudbyderen, virksomheden der tilbyder servicen, eller det server-center de benytter, får lyst til at læse med, så er der ingen konvolut der afslører det. De kan allesammen læse med, og det er ikke til at vide, om de har gjort det.

Men teknologien har også udviklet sig på en måde, så vi kan løse det problem. Vi kan endda gøre det mere sikkert, end den gammeldags konvolut. Ved hjælp af kryptering, kan du send sikker mail, som ingen, andre end modtageren, er i stand til at læse. Hvis nogen forsøger at læse med, vil de bare se vrøvl – og hvis de prøver at ændre indholdet af dit “brev”, så vil modtageren med sikkerhed kunne opdage det (uden at skulle undersøge en konvolut med en lup).

comments (0)

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>