Det er snart umuligt at tænde fjernsynet, uden at blive slået i hovedet over, at vi ikke er succesfulde nok. Uanset om vi ser nyhederne, en dokumentar eller den seneste action-film, så er der altid succesfulde mennesker på skærmen, og opråb om at vi bør være mere ambitiøse og virkelig gøre noget ud af vores liv. Jeg har som sådan ikke noget imod en opfordring til, at folk tager ansvar for deres eget liv og får mest muligt ud af det, men det hjælper ikke at presse det ned i halsen af folk på den måde.

Specielt fordi det ikke er en speciel nem proces at gå i gang med, selv hvis man føler sig motiveret til at komme i gang. Det er fint at vide, at Bill Gates og Elon Musk er super geniale og motiverede, og måske kan jeg godt se, at jeg kunne udrette med mit liv – men hvordan kommer jeg i gang? Hvis man lytter til alle de forskellige coaches derude, læser alle de forskellige bøger om succes, eller dykker ned i biografierne for de mest succesfulde mennesker igennem tiden, så kan man godt miste modet. De har nemlig alle forskellige idéer om hvad succes er, og hvordan man når det. Nogle siger at succes er, at have råd til at købe den seneste Ferrari kontant, mens andre siger det er at finde glæde i en brugt Skoda og leve minimalistisk. Der er ikke to succesfulde mennesker derude, der har nøjagtigt den samme historie: de har nået deres succes af forskellige veje, og deres succes er også noget så forskellig.

Men tab ikke modet, jeg er her for at hjælpe dig. Der er nemlig en meget god grund til, at vejen og definitionen af succes er så forskellig. Det er nemlig et komplet subjektivt begreb, der bunder ud i hvem du er som person. For Elon Musk er succes at lande på Mars, mens det for Steve Jobs var at designe ting som millioner af mennesker ville savle over og have lyst til at eje. Ingen af dem er forkert på dem, og begge to kan nemt betegnes som succesfulde. De når dog deres meget forskellige idéer om succes, af meget forskellige veje. Elon ville ikke kunne kopiere Steve Jobs og nå sit mål, og ej heller vil det gå særligt godt den anden vej.

Det første skridt på vejen til succes er altså, at finde ud af hvem du er. Eller rettere: hvem du gerne vil være. Lige nu er du nemlig et produkt af dine omgivelser. Vi starter som et blankt stykke papir når vi bliver født, og så begynder samfundet og vores forældre ellers at tegne, skrive og definere os. Du er en dansker, fordi det danske samfund stempler dig som sådan en, når du er født af danske forældre på dansk jord. Folk har en idé om hvordan danskere opfører sig og tænker, og disse forventninger vil afspejles i deres behandling af dig: og du vil have en tendens til at opfylde disse forventninger. Men her er den gode nyhed: du er den eneste person, der har et viskelæder. Du er i stand til at udviske alt hvad du har lyst til omkring din identitet, og bygge den op lige som du har lyst til. Så beslut dig for hvem du gerne vil være, og begynd så at leve der efter!

comments (0)

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>