Sweatshirtene er i den grad rykket ud af træningslokalerne og ind i garderoben hos de fleste mænd og med dens alsidighed og behagelige pasform, forstås det tydeligt at den er blevet til én af nutidens klassikere.

Historien bag

Ifølge amerikanske “Merriam-Webster’s dictionary”, benævnes ordet sweatshirt første gang i 1925 og beskrives som en rundhalset, langærmet, oversize trøje lavet i tyk bomuld.

De første modeller var grå og blev udelukket brugt som sportsbeklædning. Sweatshirtene gav nemlig ikke kun varme, men som deres navn afslørede, havde de også den funktionelle evne at reducere og absorbere sved under træning.

Hætten tilføjes

Champion Products, der begyndte som Knickerbocker Knitting Company i 1919, hævder at have opfundet og lavet den første hættetrøje (hoodie på engelsk) i begyndelsen af 1930érne.

Ifølge Harold Lipson, tidligere præsident ved Champion, blev hætten først tilføjet sweatshirten for at sportsfolk bedre kunne holde på varmen, men den blev også udviklet til fabriksarbejdere der arbejdede under kolde forhold. Disse havde nemlig i længere tid efterspurgt tøj, der ville give dem mere varme end deres nuværende lange undertøj.

 

Årene går og flere sportsfolk tilvælger hættetrøjen, grundet dens varme og funktionalitet. Nu er lynlåsen tilføjet, hvilket gør den nem og hurtig at tage af, hvis man eksempelvis sidder på sidelinjen og hurtig skal i kamp. Champion tror fortsat på både sweatshirten og hættetrøjens overlevelse og sætter stort ind for at markedsføre sig overfor skoler og universiteter. Dette bliver en succes, men som vist i filmen ”Grease”, der foregår i 50érne, er det stadig kun i forbindelse med sport at sweatshirten bruges.

Det er først i 1970’erne og 1980’erne, at hættetrøjen for alvor begynder at blive populær og mainstream. Vi husker vist alle de legendariske Rocky-film, hvor Sylvester Stallone spiller hovedpersonen Rocky. Her bliver hættetrøjen for alvor verdenskendt og de fleste unge mænd får anskaffet sig både hættesweatshirt og joggingbukser på trods af, at de hverken jogger eller går til boksning.

Derudover starter der også omkring den tid i New York City en ny hip hop kultur, der tager hættetrøjen til sig og gør den til synonym med det ”nye” streetwear.

Nutidens sweatshirt

I dag behøver du hverken at være sportsudøver eller hiphopper for at bruge en sweatshirt. Den er blevet en naturlig del af gadebilledet og en populære trøje med mange formål.

Den ses på alle børn som voksne, mænd som kvinder. Selv brands, der har specialiseret sig i at designe og producere herretøj store størrelser, har altid et par sweatshirts i jeres kollektioner.

Om det er vores indre Rocky, der har lokket den frem igen vides ikke, men faktum er, sweatshirten er for alvor kommet tilbage og alt tyder på, at den bliver den nye udødelige klassiker, som enhver mand med respekt for sig bør have minimum et par stykker af i skabet.