Det er altid lidt af en kamp, at følge med moden. Den skifter lynhurtigt, og ingen har lyst til at møde op i tøj, der er håbløst umoderne. Typisk har man lidt tid at løbe på, og kan normalt også slippe afsted med at gå i sidste sæsons mode, uden at få alt for meget negativt opmærksomhed. Der er dog ét tidspunkt på året, hvor man er nødt til at være hurtigt ude, hvis man ikke vil stå i en rigtig pinlig situation: og det er sommeren. Når det bliver sommer, så begynder det vi har på nemlig for alvor at tælle. Eftersom det er varmt, er der helt naturligt færre eller mindre stykker tøj at have på, og det betyder at det der er tilbage, skal kunne løfte ens stil i langt højere grad. Der er desuden heller ikke længere nogen undskyldning for ikke at se godt ud: det er nu vi virkeligt skal vise os frem i badedragt eller bikini!

Så hvordan sørger vi for, at vi er hurtigt nok ude, når solen begynder at skinne? Det handler først og fremmest om ikke at gå alt for meget i vinter koma. Når det er koldt bliver vi naturligt mere trætte, og samtidig er det nemmere at følge moden, hvilket gør at vi også bliver mere afslappede på det område. Vinterstøvler og frakker har ting der går igen fra sæson til sæson, så man kan typisk genbruge rigtigt meget af det, man havde fra sidste år. Samtidig kan lidt ældre ting hurtigt afbalanceres med det nyeste nye. Sidst men ikke mindst, så har man mindre travlt med at skifte tøj, når vinteren langsom ruller ind: der er tid til at se tendenserne an, og så købe det tøj der skal til, for at passe ind. Men om sommeren går det som sagt stærkt: her skal man være hurtigt ude, og ellers er sommeren forsvundet før man er kommet på stranden, eller man laver en kæmpe mode bommert ved ikke at have valgt det rigtige badetøj. Så mit første råd er, at du skriver ind i kalenderen hvornår du skal til at ”vågne op” og begynde at studere sommerens tendenser. Gerne en måneds tid før man tidligst kan forvente strandvejr. Det vil stadig være lidt for tidligt til at kunne købe den rette bikini eller badedragt, men det kræver som sagt lidt tid at komme ud af den søvndyssende vinter.

Det næste du skal gøre er, at kigge på moden i de lande, der får sommer før vi gør. Det er dejligt med internettet i dag, da vi kan se hvad folk går klædt i over hele verden. Vi har desuden den fordel, at den danske mode i høj grad henter inspiration fra den amerikanske, og at der er amerikanske stater der har strandvejr året rundt! Så tjek op på de Hollywood stjerner hvis mode du bedst kan lide, og se om de har været på stranden for nyligt. Så snart strandbillederne begynder at dukke op, burde du kunne få dig et indtryk af årets sommermode.

comments (0)

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>