Jeg har altid været en stor fan af, at tage på lange køreturer. Det begyndte dog først rigtigt at tage fart, da jeg fik fat i en Ny Ford Kuga til en rigtig god pris, og oplevede hvor lækkert det var at køre i den. Når jeg var på vejen, var det som om jeg kunne blive fuldstændigt i ét med bilen, og suse igennem trafikken. Ikke nødvendigvis hurtigt: men med absolut fokus, og ingen bekymringer eller andre tanker i mit hovede. Utroligt meditativt, og det blev på en eller anden måde helt vanedannende, at køre rundt i bilen. Det virkede dog kun, hvis jeg var på vej et eller andet sted hen: jeg kunne ikke bare køre i cirkler, eller tage helt tilfældige sving. Der var nødt til at være en destination, et mål, at køre efter.

Så jeg begyndte at arrangere lange køreturer. Først var det bare turer til den tyske grænse og tilbage igen. Det blev jeg selvfølgeligt ganske populær på: der var altid importerede øl og andre godter fra Tyskland i hjemmet, når folk kom på besøg, eller der skulle være fest. Men det blev kedeligt i længden: jeg havde brug for at køre ad nye veje, og med nye mål, hvis jeg skulle fastholde muligheden for at tømme hovedet og været fuldstændigt til stede i nuet. Så jeg begyndte at arrangere alle mine ferie, og endda forlængede weekender, på forskellige destinationer ned igennem Europa.

I forbindelse med sommerferien, havde jeg arrangeret, at køre en tur til Spanien. Jeg var egentligt klar til, at tage på den tur alene: men en god ven syntes det lød super fedt, og sagde han ville med! Da han mødte op på dagen, vi skulle afsted, var jeg ved at tabe kæben: ved siden af min Kuga, stod der en anden – fuldstændigt magen til!

Min kammerat havde været ude at købe en brugt Ford Kuga, og havde besluttet sig for at overraske mig med det! Han havde åbenbart holdt det hemmeligt i et par uger. Han fortalte mig, at det var mine fortællinger om hvad køreturene gjorde for mig, og hvor stor en forskel bilen havde gjort for det, der havde fået ham til at købe samme model. Så nu skulle vi en tur til Spanein i et sæt tvillinge biler!

Det var simpelthen fantastisk. Det var en specielt oplevelse, at se “sin egen” bil ude af vinduet, mens man selv kørte rundt i den. Hver gang vi stoppede, kunne vi fortælle mere eller mindre den samme oplevelse: vi var fuldstandigt synkroniseret på den tur.

Vi havde også en sjov oplevelse, på den tyske Autobahn: min kammerat kørte lidt i forvejen, og jeg fik til opgave at starte et kapløb med den hurtigste bil jeg kunne finde. Det lykkedes mig at få en Ferrari lokket til at race imod mig. Jeg vinkede med mit danske flag, da vi tog af. En halv kilometer længere nede af vejen, flagede min ven – med det samme flag – til Ferrari’en igen. Han må have været godt og grundigt forvirret!

comments (0)

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>