Når det kommer til mode, så behøver man som sådan ikke gå specielt meget op i det, for at følge den bare nogenlunde. De fleste personer får helt naturligt et behov for at købe noget nyt tøj i løbet af året, og hvis de handler i de typiske tøjbutikker, så står de kun overfor moderigtige valgmuligheder. Man behøver altså ikke aktivt gå op i moden for at følge den: det er et helt naturligt produkt af, at købe tøj med jævne mellemrum. Samtidig har moden det med ikke at ændre sig helt vildt fra det ene år til det andet, og du kan eksempelvis sagtens blande et par bukser, der var sidste års mode, med en skjorte der er helt ny og moderne lige nu. Det er en acceptabel blanding, der måske endda kan virke spændende og interessant.

Der er dog nogle områder, hvor man ikke bare kan læne sig tilbage og være moderne ”ved et uheld”. Intet område er mere tydeligt her, end når det kommer til badetøj. Det tøj man har på, når man tager på badeferie eller ned til stranden, har nemlig ikke den samme ”automatiske” mode bygget ind i sig.

Eftersom vi kun har en måned eller to om året her i Danmark, hvor det overhovedet giver mening at bruge sit badetøj, så bliver det naturligvis ikke slidt særligt meget. Det betyder at det samme par badeshorts let kan holde i mange år: det tager altså lang tid før der kommer en naturlig udskiftning til en mere moderigtig model. Samtidig er badetøj jo ikke noget man blander med andre ting: det er typisk en enkelt beklædningsgenstand, med en bikini værende den eneste todelte form for badetøj. Blandede bikinier er dog heller ikke noget man plejer at se.

Det betyder altså, at man risikerer at stå på stranden i sine 5 år gamle badeshorts. Det er det eneste man har på, så de vækker naturligt opmærksomhed, og der er intet der trækker dem med ind i tidens mode. Hvis du ikke er så heldig, at de går i stykker i forbindelse med en svømmetur, så har du dem nok også på året efter. Det kan altså være en rigtig pinlig affære.

Badebukser er derfor noget man bør overveje at kigge på hvert eneste år. Selv hvis du ikke går op i mode, så tag i det mindste et kig i afdelingen med badeshorts og badebukser henne i butikken, og se om det ligner det du allerede har liggende. Det er ikke altid moden indenfor badetøj skifter særligt hurtig, så det er muligt du ikke behøver at købe noget nyt: men det er bedre at du tjekker, end at du bare krydser fingrene og risikerer at se tosset ud henne på stranden.