Hele idéen i at være i et forhold er, at to mennesker kan se, at de kan støtte hinanden i deres liv og mål på en måde der gør, at de begge står stærkere sammen end de ville hver for sig. Der er dog mange der glemmer dette, og blot forblindes af de ting Disney fortæller os om kærlighed. Her tror vi at kærlighed er en eller anden magisk god følelse, der bare fortsætter for evigt. Forelskelse passer nogenlunde på den beskrivelse, men det er ikke holdbart. Du kan ikke regne med at være forelsket i din partner hele livet. En forelskelse er derimod blot et tegn på, at du og den person du er forelsket i, er kompatible. Det giver jer en indledende periode, hvor I kan komme til at lære hinanden at kende, uden at blive alt for irriterede over jeres forskelle. Det er altså naturens måde at sikre, at I ikke giver op på hinanden for hurtigt. Men forelskelsen vare ikke ved, så i den periode skal man gerne nå at bygge et stærkt fundament hvorpå man kan elske hinanden. Kærlighed er den holdbare fortsættelse af forelskelsen – men den kræver arbejde.

En af de primære ting man bør lære i et forhold er, hvordan man støtter sin partner igennem tykt og tyndt. Her snakker vi både når det går din partner godt og skidt og når det går dig selv det godt eller skidt. Hvordan vi selv går og har det, kan nemlig godt have en stor betydning for, hvordan vi behandler den anden. Når vi selv har det rigtigt godt, kan det være svært at sætte os ind i, hvorfor vores partner har det dårligt. Måske har vi ikke engang lyst til at prøve, fordi empati kræver, at vi bytter den gode følelse vi har, for at dele den smerte vores elskede føler. Det virker ikke som et godt bytte på overfladen, men det er hvad der skal til for, at forholdet kan leve videre. Når vi selv har det dårligt, så kan det også være svært at finde overskuddet til at gøre noget godt for vores partner. Det er dels fordi vi ikke føler det mentale overskud, og dels fordi vi har så meget selvmedlidenhed, at vi bliver blinde overfor andres behov.

Men tricket er simpelt. Du skal bare gøre det alligevel. Det er lige meget hvordan du har det: du skal gøre noget godt for din partner. Jo mindre du har lyst til det, jo mere har du sandsynligvis behov for det. For nyligt havde jeg den værste omgang influenza jeg nogensinde har haft. Samtidig var min kæreste stresset over, at hun havde en milliard ting der skulle nås. Jeg havde egentligt bare lyst til at ligge på sofaen og have ondt af mig selv. Men jeg tog mig sammen, fandt min computer frem og klikkede mig ind på min favorit Boghandel online. Her bestilte jeg alle de bøger min kæreste skulle bruge på sit studie – blot én af de ting, hun stressede over at skulle have klaret. Selvom jeg var syg og træt, så tog det mig under 15 minutter at gøre, og jeg fik det faktisk bedre af det. Endnu bedre var det at se min kærestes ansigt, da bøgerne ankom to dage senere.

comments (0)

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>