Nogle gange rammer vi en mur, hvor det bare er umuligt at finde energien til, at arbejde os tættere på vores mål. Motivationen er fuldstændigt forsvundet, og vi kan knap nok komme ud af sengen. Selv når vi får kæmpet os hen på arbejdet, eller hvor vi nu bedst arbejder på de mål vi har sat os, så går alting langsomt og vi føler os rimeligt deprimerede.

Den slags episoder starter på forskellig vis, og de kan have meget varierende længder. Nogle gange er det bare en enkelt dårlig dag, mens det andre gange kan blive ved i månedsvis. Det jeg dog har opdaget perioderne altid har tilfælles er en følelse af meningsløshed. Det er som om, at jeg i de tider, har glemt hvorfor det er jeg lægger mine kræfter i det arbejde jeg går og laver.

Det er ganske naturligt pludseligt at ramme sådan en væg. Hvis du tænker over det, så er vores dagligdag i høj grad præget af vaner. Vi gentager de samme ting igen og igen, dag efter dag, og nogle gange kan det føles som om, vi har kørt på autopilot i ugevis. Når vi har kørt det samme ”program” længe nok, kan vi nemt glemme, hvorfor vi overhovedet gør det. Vi har nemlig ikke været nødt til at tænke på vores mål – vi har bare gjort det samme som i går, og er begyndt at gøre det hele per automatik. Når man på den måde glemmer, hvilken grund der ligger bag ens hårde arbejde, så er det klart at motivationen forsvinder.

Så tricket her er, at gøre dine mål mærkbare og tydelige. Det kan gøres igennem en let og simpel visualiserings øvelse. Lad mig give et eksempel, som faktisk ramte mig for godt og vel en måned siden. Jeg var begyndt at tage overarbejde på arbejdet hver eneste dag, og havde samtidig taget mig nogle freelance opgaver ved siden af. Grunden til det var, at jeg gerne ville spare nogle penge sammen, så jeg kunne forbedre mit kontor derhjemme, med det mål at kunne skifte 100% over til at arbejde freelance. På et tidspunkt havde jeg dog glemt at det mål eksisterede, eller rettere: hvorfor det var så vigtigt. Så jeg satte mig ned, lukkede øjnene, og forestillede mig hvordan min perfekte fremtid ville se ud.

Jeg forestillede mig at stå op kl. 10 om morgenen, vel udhvilet og frisk. Derefter trykkede jeg på knappen på min kaffemaskine, som bryggede mig en god kop kaffe, jeg kunne tage med ind på kontoret. Her sad jeg så i min pyjamas, og slukkede for min Ozoneair der havde renset luften natten over. Jeg forestillede mig hvordan jeg inhalerede den friske luft, med den fantastiske duft af frisklavet kaffe. Så gik min arbejdsdag ellers i gang, og det var alt sammen opgaver, jeg aktivt havde tilvalgt.

Det var en hurtig øvelse, men den gav mig modet tilbage. Nu huskede jeg tydeligt, hvad det var jeg arbejdede mig imod. Jeg var også snart i mål: der skulle lidt penge til for at købe den Ozoneair maskine jeg havde kig på, og så skulle der bare være en enkelt månedslønning mere i opsparingen, så jeg havde en lang nok løbebane.