Uanset om tøjet er blevet for gammelt, slidt eller for småt, så skal garderoben opdateres fra tid til anden. Mange har en tendens til blot at tilføje nyt til garderoben hen ad vejen, men får du så det optimale ud af din garderobe? At organisere sin garderobe er et større projekt end det umiddelbart lyder og du bør derfor sætte god tid af til det.

Din nuværende garderobe

Første skridt på vejen mod din nye garderobe er at tage et kig i din nuværende garderobe. Hvad har du i din garderobe nu? Er der nogle elementer som går igen, fx. bestemte farver?

Er der tøj du går mere i end andet? Måske har du en forkærlighed for kjoler eller måske har forlader du aldrig hjemmet uden en bestemt top under trøjen.Uanset hvilke vaner du har med din påklædning er det nu, du skal tænke over dem og vurdere, om det er nogle der skal med videre i din nye garderobe. Din garderobe fortæller, hvem du er og det kan du udnytte.

 

Fremtidstanker

Tænk over hvad du gerne vil fremadrettet. Hvad er dine mål i løbet af det næste år? Vil du gerne skifte jobfunktion eller måske endda skifte branche? Det er vigtigt at finde ud af, hvad du gerne vil udstråle og indrette din nye garderobe herefter.

Dine planer for fremtiden bør altså drages ind i dine garderobe overvejelser.

Rent praktisk skal du også overveje om der er en arbejdsuniform. I så fald har du måske ikke behov for en masse kontortøj og omvendt, foregår arbejdet på et kontor skal du fokusere på, at have et bredere udvalg af pænere trøjer osv. Nu har vi et tema så lad os komme i gang.

 

Back to basics

Dén her kommer vi ikke udenom. En basisgarderobe er ikke kun vigtig, fordi den danner grundlaget for resten af din påklædning. Den kan også redde selv den værste morgen, hvor alt går galt, intet går som planlagt og du ikke har tid til andet end at gribe det første og det bedste stykke tøj, inden du må springe ud af fordøren for at indhente tiden. Du har allerede tjekket hele klædeskabet igennem, havde du styr på dine basis elementer? Hvis ikke kan du godt finde blok og papir frem, for så skal indkøbslisten skrives.

Festlige begivenheder

Du bør have et sæt tøj, du kan bruge til konfirmationer og andre begivenheder.
Hvis du er typen, som gerne vil have nyt tøj, hver gang du får en invitation kan det være en fordel at have såkaldte gengangere i klædeskabet du kan sætte sammen med de fleste nye køb. Her er der fx. tale om et sæt pæne sko, en jakke og en taske. Husk også hvad smykker kan gøre. Pernille Corydon har designet smykker, der kan ændre udtrykket på en almindelig sort kjole på to minutter og du har derfor den hurtigste måde at skifte fra hverdagstøj til fest.

 

Overvejelser inden tøjkøb

Inden du svinger dankortet i samtlige storcentre landet over, er der nogle overvejelser du bør gøre dig. Vi har allerede været omkring dine fremtidsplaner, så du bør nu have en ide om hvordan du vil klæde dig og dermed også en forestilling om, hvor store mængder du får brug for at de forskellige tøjdele. Det kan være overvældende at skulle organisere en hel garderobe og når du står i butikkens spotlys og alt skriger på dit dankort er det vigtigt at kunne bevare roen og holde sig til det nødvendige. Hav derfor en listen med, kig på den med jævne mellemrum og streg ud hver gang du har fuldendt en kategori. God fornøjelse!

 

comments (9)

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>