Skal du på skiferie? Så er afterski en herlig tradition efter en hel dag på ski. Lifterne er lukket og solen er gået ned – og så er du klar til afslapning, fest, humørfyldt musik og en drik. Dagen er nemlig slet ikke forbi og kan blive endnu bedre! Her kan du nemlig sammen med guider, venner, bekendte eller familiemedlemmer tale dagens oplevelser og højdepunkter igennem på den lokale bar – og ofte i selskab med en, to eller flere forskellige drikke. Her mødes man iført ski-outfit og er klar til at afslutte dagen.

Inden du begynder eftermiddagen og aftenen på baren, kan det være en fordel at få spist godt. I løbet af dagen har du nemlig forbrændt en masse kalorier. Spiser du godt inden, kan du holde den kørende i længere tid. Start evt. med et par hurtige colaer og en banan!

Lidt godt til ganen

På de østrigske barer koster en halv liter øl det halve af, hvad det koster i Danmark. Men det hele kommer helt an på, hvor du tager hen på skiferie. Her kommer et bud på de typiske drikkevarer som vil finde på den lokale bar – og måske er det slet ikke nyheder for dig. Kender du ”Glühwein”? Du skal nemlig ikke forveksle det med det danske gløgg. Ofte kommer denne drik uden rosiner og mandler – betegnelsen er nemlig en varm vin fyret op med forskellige krydderier. Du vil også typisk kunne finde drikken ”Jägertee”, som er en kombination af varm the og stroh med 80% vol. Du vil desuden kunne smage på ”Obstler”, som er en østrigsk brændevin med smag af enten æbler, pærer eller endda kartofler. Er du mest af alt til øl – men med et twist, så kan du med fordel forsøge dig med en ”Ubåd”. Det er nemlig en stor fadøl hvori, der er et lille glas obstler. Ja find selv dine favoritter!

Og hvad med musikken?

Du kommer næsten ikke uden om de festlige hits, hvor der danses på bordene. Her går det bedst, hvis du og vennerne kan synge med på sangene, det er bare sjovest. Derfor er der også en del klassikere, som går igen år efter år. Er du blev lidt træt efter en lang og aktivitetspræget dag, så har du nemlig her mulighed for at få energiniveauet op igen med øl, dans og sang! En alternativ mulighed er at at lede efter en bar med LIVE musik. Uanset hvad er musikken selvsagt en stor del af det: Musikken får dig i godt humør, og når du hører ordene ”Hey baby” med den kendte DJ, så er du meget sandsynligt klar til at stå arm-i-arm med resten af baren.

Hold styr på dit skigear

Med den afslappede stemning kan du nemt glemme alt om dit skitøj og udstyr, så derfor kan du hurtigt få stjålet dine ting. Du kan fra start sørge for at holde dine ting samlet ét sted, så skal ikke på jagt efter det, men i stedet vil du altid kunne finde tingene igen. Alternativt kan du bruge en skilås, hvis du vil sikre, at irriterende tyve ikke skal rende af sted med dine ting! Denne lås kan du nemlig have med overalt, da den er lille og kompakt og passer ned i lommen. Du kan hermed låse tingene fast med din egen personlige kode. Rigtig god afterski!